Kobbertag i Tivoli
Vi er stolte af at have fået æren og tilliden til at udføre kobberarbejdet på orangeriet i Tivoli i København. Projektet har stillet høje krav til både præcision, materialevalg og håndværksmæssig kvalitet.
Kobbertaget er udført med fokus på detaljer, holdbarhed og et æstetisk udtryk, der harmonerer med bygningens arkitektur. Hver samling og afslutning er udført med omhu for at sikre både tæthed og et flot visuelt resultat.
Når vi arbejder med kobber i denne kaliber, er kvaliteten helt i top, og håndværket skal kunne holde i generationer. Det er projekter som dette, der understreger vores faglige stolthed og passion for godt blikarbejde.